Til
4 personer
Forberedelse
10 minutter
Færdig på
2 timer
Ingredienser
- 2 dåse kokosmælk
- 2 spsk rørsukker eller tilsvarende sødemiddel
- 4 spsk maizena (rørt ud i lidt vand)
- 1 tsk vanilleekstrakt
- 1 pose frosne hindbær
- Saft fra 1/2 lime
- 2 spsk vand
- 1 spsk ahornsirup
- 1 spsk maizena rørt ud i lidt vand
Sådan gør du
Varm kokosmælk op med sukker eller sødemiddel og tilsæt maizena lige inden det koger. Lad det simre ca. 3 minutter og tilsæt vanille. Tag af varmen og hæld i 4 glas og stil på køl nogle timer.
Kog hindbær med limesaft, vand og sirup ca. 10 minutter. Tilsæt langsomt maizena til det tykner. Kom det i en skål og lad afkøle.
Efter en times tid fordeles hindbær over kokosmælk og sættes på køl. Skal helst spises samme dag.