Til
3-4 personer
Forberedelse
15 minutter
Færdig på
30 minutter
Ingredienser
- 4 store peberfrugter
- 1 stor squash
- 2 spsk olivenolie
- 2 fed hakket hvidløg
- 4 forårsløg i tynde skiver
- 1/2 tsk tørrede chiliflager
- 400 gram hakket kylling
- 2 spsk tomatkoncentrat
- 2 spsk revet parmesanost
- Ca. 4 dl kogt quinoa eller fuldkornsris
Jeg bruger økologiske peberfrugter og squash fra Green Pleasure bland selv sortiment. (Reklame)
Sådan gør du
Tænd ovn på 190 grader. Fjern stilk og kerner fra peberfrugt og skyl dem. Drys med lidt salt i hver og sæt dem på en dyb tallerken med lidt vand i bunden. Giv dem 5-7 minutter i mikrovnen til de er blevet bløde.
Kom squash gennem en spiralizer eller skær den i tern. Varm 1 spsk olivenolie på en varm stegepande og tilføj squash. Drys med salt og vend den rundt på panden ca. 2 minutter og stil dem til side på en tallerken. På den samme pande tilføjes lidt mere olivenolie, hvidløg, chiliflager, forårsløg, hakket kylling, salt og peber. Steg ca. 5 minutter og brun kødet godt. Tilsæt tomatkoncentrat, quinoa/ris, parmesan og squash. Bland godt og fordel fyldet i peberfrugterne og drys med mere parmesanost. Bag peberfrugter til de er møre ca. 20 minutter i et ovnfast fad. Serveres varme.